Hvorfor er det godt at lære at meditere?
Fordi de fleste af os ikke er bevidste om, at vi en stor del af tiden er styret af en strøm af automatiske tanker - tanker, som vi kommer til at identificere os med og dømme os selv og andre med.
Hvad er mindfulness?
Det er en enkel og effektiv måde at blive opmærksom på selv de mest vanskelige tanker og følelser, sådan at man med tiden bliver bedre til at undgå at hænge fast i tankemåder, der fører til fx stress, angst og depression.
Formålet med denne event?
Formålet er at få viden om mindfulness samt begynde at opdage førnævnte tankemønstre, når de opstår i sindet og med tiden lære at flytte opmærksomheden væk fra disse tankeprocesser til det, der foregår i det enkelte øjeblik.
Når vejret tillader det, vil vi meditere i naturen og på den anlagte sandstrand beliggende mellem skov & sø.
Der vil være kaffe og te til fri afbenyttelse
Afvikles i samarbejde med LOF Nordfyn sæson 2024/25:
- Holddato d. 16. september 2024 kl. 17.00 - 19.30
- Holddato d. 20.1.25 januar 2025 kl. 17.30 - 19.30
Tilmelding til LOF Nordfyn: nordfyn@lof.dk
Pris: 260 kr. pr. aften