Angst
Det er veldokumenteret, at kognitiv adfærdsterapi har god effekt på de forskellige angstformer. I de fleste tilfælde får personen mærkbart reduceret sine angstsymptomer, både de kropslige og de psykiske, og bliver i stand til at leve et normalt liv.
På baggrund af videnskabelige undersøgelser anbefaler Sundhedsstyrelsen i 2007 da også, at alle personer med angst- og tvangslidelser bør tilbydes kognitiv terapi eller medikamentel behandling eller begge (Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. Sundhedsstyrelsen, København, 2007).
Angst er en følelsestilstand, som vi alle kender til, og som vi ikke kunne være foruden. Ved angsttilstande er der ikke reelt fare på færde, men de samme fysiske symptomer opstår, og nu spiller de en anden rolle. De kropslige reaktioner bliver en ”utilregnelig fjende” dels pga. selve de kropslige symptomer, men også grundet personens udlægning af disse.
Når der er tale om en egentlig angstlidelse, så kan angst være ekstremt pinefuld og gøre tilværelse uudholdelig. Angst defineres når angst i større grad er en ubehagelig følelsestilstand ledsaget af en række psykiske og kropslige reaktioner.
Det gælder generelt, at det er almindeligt at have flere angstlidelser på samme tid, ligesom angstlidelser ofte optræder sammen med depression. Ved de fleste angstlidelser går angsten forud for depression. Dette kan forklares med, at en person der har haft angst i længere tid, bliver nedtrykt og opgivende over for problemerne, hvilket kan føre til udvikling af en egentlig depression.
Angst har ofte betydelige konsekvenser for den enkelte, for familien og for samfundet. Angst er forbundet med ensomhed og nedsat livskvalitet, og fører til andre sygdomme såsom depression, misbrug og cutting. Derudover fører angst til nedsat funktionsevne, herunder til et relativt stort antal sygemeldinger, arbejdsløshed og pensioneringer. Angst indebærer også en risiko for tidlig død pga. selvmordsrisiko og øget kropslig sygdom.
Hvis man behandler angst i tide, vil man i mange tilfælde kunne undgå depressionen – og dermed også mindske risikoen for selvmordstanker og handlinger
